To mennesker der har inspireret mig enormt

Jeg har mange mennesker i mit liv jeg holder af. Men der er jo forskel på at holde af og blive inspireret af. Dog har to personer i mit liv gjort en ENORM forskel på hvordan jeg er blevet som person, da disse to mennesker har inspireret mig så meget på hver sin måde, og dog begge med deres godhed! Desværre lever ingen af dem længere, men jeg tænker ofte på dem, og på de ting jeg har lært af dem.

Helt uden de forsøgte på det, og helt uden at de vidste det, er disse to mennesker blevet så stor en del af mig, at jeg aldrig vil kunne glemme dem, og aldrig kunne glemme, at det er som dem jeg ønsker at være, og bliver trist hver gang jeg tænker, at jeg aldrig bliver som dem, så fantastiske mennesker som de var!

Den første person, som har inspireret mig enormt er min elskede mormor Ella. Hun var i mine øjne et helt igennem fantastisk menneske! Hun var så godhjertet, at en engel ikke kunne måle sig med hende. Hun præsterede aldrig nogensinde at få mig til at føle mig som familiens sorte får, som jeg ellers meget let føler mig som, men med hende følte jeg ikke en eneste gang at jeg var dårligere end mine "perfekte" fætre og kusiner, og min lillesøster, som ikke var særlig besværlige og ikke begik de samme fejl som jeg gjorde. Hver gang jeg var i nærheden af hende fik hun mig til at føle mig som en stjerne, hun fik mig til at føle mig uerstattelig og meget meget ønsket og elsket. Hun lærte mig noget af det vigtigste jeg nogensinde vil lære; at være mig selv! Jeg er noget værd som den jeg er, og jeg behøver ikke være perfekt for at være noget værd! Mormor, tak for den du var for mig og stadig er for mig selv nu, snart 14 år efter din død. Tak fordi du fik mig til at føle mig så elsket som du gjorde. Der går ikke en eneste dag uden jeg tænker på dig og savner dig. Du har givet mig mere end du aner, og du er evigt savnet!

Her et et billede af min mormor, morfar og jeg, da jeg var helt lille, har lige markeret min mormor med noget lys, hvis nogen skulle være i tvivl....

Den anden person, som har inspireret mig enormt er min gamle dagplejemor Ketty. Hun var en central del af det lille samfund jeg boede i, da jeg var barn. Mange børn var blevet passet hos hende i løbet af årene, og de som ikke var, vidste alligevel hvem hun var. Hun var elsket af alle børnene i den lille by, og mange af os besøgte hende jævnligt gennem årene.

Jeg blev hendes første dagplejebarn, da mine forældre flyttede til Simmelkær med 5-måneder gamle jeg. Og hos hende mødte jeg mine to bedste barndomsveninder Katrine og Caroline. Katrine blev nemlig passet hos Ketty sammen med mig, og Caroline var Kettys barnebarn og nabo, så hun var der også rigtig meget.

Ketty var så god af sig, og hun var overfor børn som jeg altid har ville være. Hun var grunden til at jeg hele min barndom og ungdom drømte om at blive dagplejemor, hun er hovedgrunden til at jeg elsker børn som jeg gør, og grunden til at jeg drømmer om at være for nogle børn, hvad hun var for mig og mange andre Simmelkær-børn. Ketty, du er inderligt savnet, du var som en ekstra bedste for mig, og du har lært mig så meget! Du skal vide hvor meget jeg holdt af dig og hvor meget du har inspireret mig. Tak!

Og selvfølgelig også et billede af Ketty sammen med nogen af os dagplejebørn. Det er mig Ketty holder sin hånd på (jeg sidder med lukkede øjne), og resten er de børn jeg blev passet sammen med hos Ketty, bl.a. Katrine, som jeg sidder ved siden af på billedet. Ketty er i lyset igen! :D

Disse to fantastiske kvinder har inspireret mig gennem hele min opvækst og gør det stadig i dag! Hvem har inspireret dig?? - kommenter endelig! :D