I am aware that I am less than some people prefer me to be, but most people are unaware that I am so much more than what they see.

onsdag den 5. december 2012

Dag 14: En der fascinerer dig - og hvorfor?

Denne har jeg tænkt en del over, da der findes rigtig mange fascinerende mennesker - og af vidt forskellige grunde. Men én person er jeg vendt tilbage til gang på gang, og det er Søs Egelind.
Jeg synes simpelthen hun virker som et helt igennem genialt menneske, som bare rummer det hele. Og hun har virkelig været nogle svære ting igennem (skilsmisse, kræft etc.), og har alligevel ikke mistet modet.
Og så udstråler hun bare så meget livsglæde og overskud, at man slet ikke kan undgå at blive helt smittet af det, bare ved at se hende i diverse tv-programmer. Og så er der da ingen tvivl om, at hun virker som et af de mest sympatiske kendte mennesker overhovedet. Læser man artikler om hende, så står det klart for én at hun ikke har ladet sin status som kendt skuespiller stige sig til hovedet, hun har stadig begge fødder placeret solidt i det mudder, som hun elsker at vade rundt i. Og hvor er det dog fedt at opleve!
Og så skal det selvfølgelig ikke glemmes at hun er en virkelig talentfuld allround skuespiller, som virkelig forstår at underholde sit publikum. Men min fascination af hende går dog allermest ud på at hun virker som sådan et fantastisk godt menneske. Hun er en inspiration for i hvert fald mig, og jeg tror bestemt også for mange andre!


Hvad med dig, hvem fascinerer dig? - og hvorfor?

XX Thilde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...