I am aware that I am less than some people prefer me to be, but most people are unaware that I am so much more than what they see.

søndag den 25. november 2012

Dag 4: Dit tidligste minde fra din barndom

Det allertidligste minde jeg har er fra min dagpleje af. Min bedste barndomsveninde, som var i dagpleje samme sted, og jeg skulle have skiftet ble af vores dagplejemors datter (som vi ellers var super glade for), og det gad vi altså bare ikke. Så vi stak af udenfor. Der løb vi hen over vejen i sådan noget krat, hvor vi havde en hule. Jeg husker det så tydeligt; Katrine løb på bare strømpefødder og jeg havde sådan nogle blålige hjemmesko på med et velcrobånd som lukkemekanisme. Jeg kan ikke huske så meget af hvad der skete andet end at Libber (= Lisbeth - vores dagplejemors datter altså) løb over efter os. Heldigvis boede vi i sådan en lille bitte by, og vejen var også meget rolig, så der kom vist ikke lige nogen biler kørende (:
Sjovt hvordan nogle minder står så klart for én, at det kunne have været i går, hvor andre er mere uklare i det, også selvom de måske er nyere. Hvad bestemmer hvilke ting vi husker så tydeligt som fx mit minde her? Og ligeledes; hvad bestemmer hvilke ting vi ikke husker?
Hvad er jeres tidligste minde?

XX Thilde

lørdag den 24. november 2012

Dag 3: En ting fra din ønskeseddel

Noget af det jeg ønsker mig allermest i julegave i år, det er et varmetæppe. Sådan et elektrisk et, som man ligger på i sengen. Man kan tænde det lidt inden man går i seng, og når man så lægger sig ind i sengen, så kommer man til at ligge på et dejlig varmt underlag, i stedet for et iskoldt lagen. Og jeg er virkelig en frossenpind så det gør noget, så det er en perfekt gave til mig!
Jeg fik et for 4-5 år siden i julegave, men det gik desværre i stykker, og savner det gevaldigt!
Lige et billede af et varmetæppe - det er dog ikke noget bestemt mærke jeg ønsker mig...




Hvad med jer, hvad er jeres største ønsker til jul i år?


XX Thilde

fredag den 23. november 2012

Dag 2: Hvilken sans vil du helst undvære? Og hvilken vil du mindst undvære?

Denne har jeg tænkt meget over. Og tror reelt ikke jeg nogensinde kommer frem til den sans jeg helst vil undvære, for det kommer an på hvornår du spørger mig.
Jeg er gået ud fra de fem helt konkrete sanser; syns, høre, føle, smage og lugtesansen. Og overraskende nok for de fleste (vil jeg tro), så tror jeg faktisk helst jeg ville undvære synssansen. Det er svært at sige hvorfor. Men føler det er den sans som jeg bedst vil kunne erstatte ved hjælp af diverse hjælpemidler. Jeg tror jeg mest af alt ville irritere mig over at mangle den sans, men det ville ikke ødelægge mit liv på samme måde som de andre sanser let kunne.

Så er det sansen jeg mindst vil undvære, og det er jeg slet ikke i tvivl om, at det er høresansen. Jeg ville have det FORFÆRDELIGT med ikke at kunne høre. Der ligger så meget bevidst og ubevidst i de ord der bliver sagt, i tonen, stemmelejet. Ja det hele! Ikke at kunne udtrykke det man har behov for for dem man holder af, jamen det ville være fuldkommen modbydeligt! Jeg tog faktisk engang en test, for at se hvilken type person jeg var i forhold til mine sanser, altså hvilken sans jeg ubevidst levede mit liv mest efter. Og resultatet af den test var netop også, at jeg er en auditiv person. Husker tydeligt der var et spørgsmål, som var meget afgørende, med hvad det første jeg lægger mærke til, når jeg træder ind i et stort rum med mange mennesker, er, og det var netop lydene. Det er absolut det første jeg lægger mærke til. Derfor vil jeg aldrig undvære høresansen! Så jeg be´r til at jeg aldrig mister den!

Hvad med jer andre, hvilke sanser vil I helst og mindst undvære? Og er jeg mon helt alene om mine tanker omkring sanserne?

XX Thilde

torsdag den 22. november 2012

Dag 1: Et billede af dig fra 2005

Ja, nu vil jeg starte på min Blog Challenge :D Og her er så et billede af mig fra 2005. Det er mig til venstre på billedet i det lyse tøj - den anden er min bedste veninde fra gymnasietiden af (Katrine), og det er taget lige inden en gymnasiefest, hvor vi endte til byfest i den by vi begge boede i (Sunds).



XX Thilde


onsdag den 21. november 2012

Besøg på gravstedet i Nordjylland

I dag har min lillesøster, far og jeg været i Nordjylland for at lægge en julekrans og juledekoration på min mormor og morfars gravsted. Det var efterhånden også mange år siden jeg sidst havde været der.
Efter vi havde været på kirkegården kørte vi ned forbi deres gamle gård, som min morfar både blev født og døde på, for at se hvordan der så ud der. Til sidst kørte vi et smut ind i Fjerritslev by og kiggede lidt i butikkerne i det kolde vintervejr.
En hyggelig dag. Men det gør bestemt ikke at jeg savner min morfar og især mormor mindre. Selvom det er 12½ år siden de døde, så er smerten der stadig i allerhøjeste grad! Mon man nogensinde kommer sig helt over tabet af en man elsker?
Lige et lille billede af gravstedet, efter vi har sat julekrans- og dekoration på. Man kan også se, at graveren er gået i gang med at pynte gravstederne til jul (grannet rundt om gravstenen).
Glædelig jul mormor og morfar



XX Thilde

Resultat af afstemning om 30 dages Blog Challenge

Har nu fået gjort resultatet af afstemningen om min 30 dages Blog Challenge op, og fordelt de populæreste emner på 30 dage, hvor de emner der fik flest stemmer er kommet på listen på de sidste dage, og de med færrest stemmer (dog stadig en del stemmer!) er kommet på listen på de første dage...
Jeg starter ud med dag 1 i morgen. Men I får da lige listen her først! :D


30 DAGES BLOG CHALLENGE
Dag 1: Et billede af dig fra 2005
Dag 2: Hvilken sans vil du helst undvære? Og hvilken vil du mindst undvære?
Dag 3: En ting fra din ønskeseddel
Dag 4: Dit tidligste minde fra din barndom
Dag 5: Din yndlings årstid - og hvorfor?
Dag 6: En bog du elsker
Dag 7: Noget du føler meget stærkt omkring
Dag 8: Dit barndoms crush
Dag 9: Dine yndlings tv-serier
Dag 10: Noget du altid tænker "hvad nu hvis?" omkring
Dag 11: Billede af en hårstil du gerne ville have
Dag 12: Dit stjernetegn - og synes du det passer?
Dag 13: Et sted du godt kunne tænke dig at bo
Dag 14: En der fascinerer dig - og hvorfor?
Dag 15: Dine største frygte
Dag 16: 5 materielle ting du drømmer om at få
Dag 17: En genial opfindelse
Dag 18: Dine 5 største celebrity crushes
Dag 19: Kendte mennesker du ikke kan døje
Dag 20: Hvorfor blogger du?
Dag 21: Din favorit Disney prinsessefilm
Dag 22: 5 underlige ting du kan lide
Dag 23: Hvis du kunne lave én ting i verdenen om, hvad skulle det så være?
Dag 24: Vis og fortæl om en ting du har fået i din barndom, som du aldrig vil give slip på
Dag 25: Ting du gerne vil sige til en ekskæreste - og hvem?
Dag 26: En madvare du altid kan spise og en du aldrig vil spise
Dag 27: Et billede der får dig til at smile
Dag 28: 5 facts om dig
Dag 29: Hvor er du om 5 år?
Dag 30: Billede af indholdet i din håndtaske


XX Thilde

tirsdag den 6. november 2012

Hvilke ting ser du helst på min 30 dages Blog Challenge?

Har set på forskellige andre blogs, at mange laver sådan en 30 dages Blog Challenge, hvor de skal skrive om noget bestemt på de 30 dage. Og har så ledt dem jeg kunne finde igennem, og taget alle de bedste ting/emner her ind på min blog i en afstemning ude i højre side.
Så jeg vil blive super glad hvis I alle gider bruge et par minutter på at læse listen igennem og derefter sætte krydser i de ting, som I helst vil have skal have en dag i min 30 dages Blog Challenge, I må sætte op til 30 krydser :D
Afstemningen kører indtil den 20. november, hvorefter jeg gør resultatet op, og de 30 mest populære ting eller emner vil så få hver sin dag på min 30 dages Blog Challenge!
Så come on people... stem! (:


XX Thilde
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...